De falske tømmermænd

Jeg synes godt nok at det var lidt utroligt, at to daquiris kunne give mig så slemme tømmermænd, men hvad ved jeg. Jeg drikker nærmest aldrig alkohol, så måske var det alt der skulle til.
Da jeg så vågnede i dag, synes jeg i hvert fald at andendags tømmermænd, var lige i overkanten! Men så var det at jeg kom i tanke om, at det er ved at være 3-4 dage siden jeg tog min medicin sidst. Ups! Jeg har ikke flere piller, og så den første dag tænkte jeg at det går nok. Den næste dag, glemte jeg det bare. Dagen efter kom jeg bare ikke på apoteket. Og så blev det i dag, lørdag. Nu skal jeg altså på apoteket, og jeg har cirka halvanden time inden de lukker. Jeg håber på at Sebastian snart gider stå op, så han kan tage med. For mod er ikke lige det jeg har mest af lige nu.
Jeg forstår ikke rigtig, hvorfor jeg har sådan en ubevidst trang til at undgå medicinen. Fordi det er ikke første gang det her er sket. Jeg er dog aldrig blevet dårlig, men på den anden side har jeg heller ikke glemt pillerne før, imens jeg har taget Venlafaxin. Og de andre slags medicin jeg har prøvet har ikke virket særlig godt.
Det er ret svært at skrive lige nu. Vipper hele tiden med mit ene ben, som min arm støtter på. Som om jeg sidder og tripper. Minder mig lidt om en narkoman, der ikke har fået sit fix. Og dog, knapt så voldsomt. ;)
Jeg har voldsom kvalme, og ryster lidt. Mit hjerte banker hurtigt, og hårdt, og en gang imellem føles det som om jeg får små korte stød i hovedet, uden at det gør ondt. Men det kommer til at føles som om mit hjerte banker uregelmæssigt. Uden at det gør det.
Jeg har ikke spist noget endnu, det hjælper jo heller ikke på noget. Jeg er helt vildt tørstig, men der er kun vand. Og jeg har så svært ved at drikke det, fordi det føles beskidt når jeg skal have det ind i munden. Når jeg siger sådan nogle ting, skræmmer jeg mig selv.
Jeg har svært ved at tro på at jeg når at få det bedre i løbet af dagen. Selvom jeg håber det sker. Jeg skal nemlig til fest i aften, og jeg glæder mig rigtig meget. Jeg har været i bad og barberet ben, så jeg er klar! På en måde.. Jeg kæmper jo mod mig selv, for jeg gør ingenting for at få det bedre. Og hvis jeg er dårlig i aften, kan jeg blive hjemme, og så er jeg i sikkerhed. Men jeg VIL afsted! Så kan den angst gøre hvad den vil.. Hm, jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal synes..

Alt det bedste,
Mathilde