Sometimes it will feel time can stop
Sometimes I feel like giving up
But then I hear a voice inside of me
Saying: "Better die with your chin up, than living on your knees"
Jeg er begyndt at blive morgenmenneske igen. Jeg vågner for det meste, senest kl 7, hvilket så dog resulterer i at jeg sover til middag, eller sover hele eftermiddagen, men det er ikke det vigtigste. Det er ligesom at nogen ting begynder at falde på plads, imens resten stadig er kaos. Det er selvfølgelig virkeligt dejligt, men også lidt forvirrende og mærkeligt. Som når jeg vågner om morgenen kl 7, og er virkelig sulten og klar til morgenmad, så har jeg ikke fået handlet ind, så jeg har ikke noget at spise, fordi det plejer heller ikke at gøre så meget. Jeg er også begyndt at savne rigtig aftensmad, bare noget som ikke er en ostemad eller en mikroovnsret. Men det hænger også ret dårligt sammen med ikke at handle ind. Jeg får det bare ikke gjort, og hvis jeg så endelig er kommet afsted, kan jeg ikke finde på noget jeg kunne tænke mig at spise. Sidst jeg handlede, kom jeg hjem med en dåse ferskner og en pakke kiks. Og jeg havde endda forberedt mig på, hvad jeg skulle have hjemmefra, og det var altså ikke det :P
Her hjemme klarer jeg mig lidt bedre, i går var jeg både i bad og lavede en frysepizza i køkkenet. I dag var jeg oppe og i tøjet inden kl 12. Jeg har renset neglelak af, lagt nyt neglelak på fødderne, og ryddet en lille bitte smule op. Så det er en god dag.
Det sidste værelse er også blevet lejet ud, så nu er vi igen 3 mænd og mig. Jeg har besluttet mig for at det nok skal gå hen og blive rigtig godt. Den nyankomne mand, virker hvert fald flink, og er på min egen alder.
Jeg skal i samtale-gruppe i dag, i Ungdomshuset, så jeg er lidt nervøs som altid. Men jeg prøver at tænke på at jeg bare skal ind og snakke med nogle jeg godt kan lide at snakke med, og mest af alt grine med.
Det fylder en del i mig at jeg ved at jeg skal noget de næste mange dage, selvom det meste er gode ting. I morgen skal jeg ned og snakke med lægen, det er ikke sjovt, men min mor tager med og det varer kun en halv time, og hun vil mig det bedste. Fredag har jeg min tredje og umiddelbart sidste forsamtale hos psykiateren. Lørdag er det Sankt Hans aften, så der skal jeg til Kerteminde og spise hos min mor, og hvis jeg er heldig møder jeg Chris og mange flere ved stranden senere på aftenen. Det glæder jeg mig jo til, men alligevel fylder det bare. Søndag kører mig og Sebastian til Århus, for at besøge hans søster, og vi bliver til tirsdag. Derfor skal min kattemis, Ivalo, passes på et internat, og det synes jeg er synd for hende, så jeg har allerede ondt i maven.
Det er bare hårdt at skulle være væk hjemmefra, så jeg ikke kan putte mig under dynen. Men jeg må lige tage en dyb indånding og huske at det er min angst der vil ligge under dynen hele dagen. Og vist lige et par ekstra dybe indåndinger..
Alt det bedste,
Mathilde
Tak min skat, fordi vi får lov at få så meget indsigt i dit liv, både det er meget svært, ret svært, ikke så svært og knap så svært og gode.. Jeg er så stolt over at du er min datter, og at du er så åben, ærlig, og faktisk kæmper din store kamp hver eneste dag.. At du har så meget livslyst og vilje..
SvarSletNu hvor jeg læste dette indlæg, sagde jeg højt; så vågner hun tidligt igen, og fortalte Henning at det har du ellers altid gjort :) Og det er så godt at du får lavet noget i køkkenet også selvom det er frysepizza.. Du kommer i køkkenet, det er vigtigst lige nu :)
Jeg vil dig alt det bedste, og er glad for at du lader mig være sammen med dig til læge og psykiater.. ( og jeg øver mig i at være stille ) Og vi glæder os til at fejre Skt. Hans sammen med dig .. <3 Kram fra mor