Translate

mandag den 7. maj 2012

Mit første angst-blog-indlæg :D

Der er gået flere måneder, fra jeg oprettede bloggen til i dag, hvor jeg udgiver et indlæg. Jeg har startet mange gange, men der er hundrede millioner ting, jeg vil skrive, og så bliver det til ingenting. Men nu skulle det være.

Jeg vil hvert fald gerne skrive lidt om min angst, bare for min egen skyld. Jeg har nemlig fundet ud af, det hele bliver lidt lettere, lige så snart det er ude i offentligheden. Og hvis det så også kan hjælpe bare en enkelt anden, vil det være helt perfekt.

Jeg har det man kalder socialangst, socialfobi eller generaliseret socialfobi, muligvis krydret med noget andet spændende. Det er lige som at være bange for edderkopper, altså at have arachnofobi ( Den slags angst har jeg forresten også), så prøver man at undgå edderkopper, men ved socialangst, undgår man altså mennesker. Det giver måske sig selv, at det er rimelig svært. Min arachnofobi er ikke noget kæmpe problem, jeg bliver ikke udsat for særlig mange edderkopper, så jeg bliver måske bange for en edderkop en gang om ugen. Men mennesker, de er næsten ikke til at undgå, de er alle vejne.
Derfor er det helt almindelige ting som bliver svære for mig, som at handle, tage bussen, se venner, snakke i telefon, være til fester og fødselsdage.

Det, som er et kæmpe problem, for os, der har angst er, at det er et tabu at snakke om. Og det her er en sygdom, som er hundrede gange nemmere at leve med, hvis man er åben omkring den, og hvis der er nogen som tør lytte, og spørge og anderkende det som en sygdom. Så det er min mission at kæmpe mod angsten, og at kæmpe mod tavshed, tvivl og tabu omkring angst.

Nu vil jeg stoppe, og tage hen i mit nye hjem. Det har kun taget cirka 24 timer, at overkomme angsten. Alle mine ting er sat på plads, de venter bare på at jeg skal bo der. Jeg tænker bare kun på, at jeg deler køkken, bad og toilet med tre andre. Eller jeg tænker på, hvor lang tid jeg kan holde mig, uden at gå på toilettet, hvor lang tid der går, inden jeg behøver at gå i bad, og hvad for noget mad jeg kan lave, uden at skulle gå ud i køkkenet.

Alt det bedste,
Mathilde

1 kommentar:

  1. Stort gjort Mathilde. Super godt gået. Jeg kender og genkender det du skriver og beskriver. Min bedste terapi er min hest. Mine krykker er min medicin. Jeg håber din blog blir den bedste terapi for dig. Det er i hvert fald en smuk mission du er på. Kram Thea

    SvarSlet