Nogle af jer har jo allerede set min TV-debut, til jer andre http://www.tv2fyn.dk/article/353231?autoplay=1&video_id=51092 .
Den stol jeg snakker om i klippet, var helt fantastisk, og jeg har været så heldig at have prøvet den før. Den er lige som en kæmpe sækkestol, men med store kugler, og med fire flapper, der er lige som fire arme, der krammer dig. Den er egentligt ret fantastisk for alle, fordi den er så afslappende at sidde i, og støtter alle de rigtige steder. Men for mig, og andre i lignende psykisk tilstand, er det ubeskriveligt. Det er som at blive krammet, og passet på, og for mig lidt samme følelse, som at putte og gemme sig under dynen. Jeg ville virkelig ønske at jeg havde de 9.000 kr, som stolen koster. Så kunne jeg føle trygheden, og få lov til at blive puttet, uden at skulle gå i seng, og ligge under dynen hele dagen. Men der går nok mange år, inden jeg har råd til at købe den, og så håber jeg da egentligt at jeg ikke har brug for den mere!
I forbindelse med arrangementet, kom bandet HeartBeat og spillede på Amfiscenen. Deres koncert startede virkelig dårligt ud for mig. De startede med at tromme på store skraldespande, og jeg har hørt fra andre at det lød rigtig godt. Jeg begyndte bare at få et angstanfald. Det får jeg ret ofte, når der kommer høje lyde, trommer, fly, lastbiler, rullekufferter. Men det var næsten ikke til at tage det angstanfald seriøst.
Når jeg jo var til et arrangement, der handler om at gøre livet nemmere for mennesker med psykiske problemer, men det rent faktisk gjorde, det stik modsatte ved mig. Man kunne måske kalde det tragikomisk.
Det gik heldigvis over, da HeartBeat begyndte at spille noget andet musik. De er simpelthen så energiske og deres koncert gav enormt meget energi. Det var skønt.
http://www.facebook.com/heartbeatgroup
Så blev det tirdag, og Kagens dag! Jeg havde glædet mig til den dag meget længe. Tænk sig at kunne spise alt det kage man kan, for kun 50 kr. Jeg havde nok lidt for høje forventninger, det mener Sebastian tit jeg har, og jeg blev ærligt talt lidt skuffet. Der var alt for mange mennesker, der kæmpede om kager og stod over det hele, så det næsten ikke var til at komme frem eller tilbage. Det er jo dumt, når man skal spise så mange kager som muligt, men jeg fik da 7, og 2 med hjem. Det var altså små kager!
Jeg undgik dog ikke at få lidt angst, jeg svedte rigtigt meget og var ved at dø af tørst. Men det gik jo det hele, og efter 35 minutter var vi ude igen. Så cyklede vi hjem. Juhu, endelig fik jeg min cykel i gang. Det var pisse hårdt.
Og så blev det jo i dag, onsdag. Egentlig havde jeg flere planer i dag. Det viste sig bare, at ingen af delene blev til noget. Lige fra jeg vågnede i morges, havde jeg en underlig følelse i kroppen. Jeg var bare lidt ved siden af mig selv. Sådan en dag, hvor man gerne vil blive i sengen. Og det gjorde jeg så. Men det hjalp ikke, det gør det meget sjældent. Så blev klokken halv tre, jeg handlede lidt i Fakta, en dame blev taget i at stjæle, jeg kørte min cykel hjem til mig selv, fra Sebastian, så det er meget godt. Da jeg kom hjem, havde jeg det stadig på samme måde. En uro, og en mærkelig fornemmelse i maven, en følelse, der bare føles forkert. Jeg skulle til samtalegruppe kl. 16 i Ungdomshuset, og jeg kan faktisk godt lide at komme der, men kunne bare ikke komme afsted. Så jeg måtte melde afbud, og fortsætte med at.. Ja, have det trist inden i. Kl. 19 skulle jeg have været til Lyttekultur-gruppe hos Amalie, men det måtte jeg også aflyse, det var ret ærgerligt. Og jeg bestemte mig for, ikke at starte i den gruppe, før jeg er lidt mere stabil. I morgen skulle jeg havde spist brunch med Amalie, her hos mig. Det aflyste jeg også, jeg kan slet ikke have noget i mit hoved lige nu. Jeg vil ellers rigtig gerne se Amalie, vi hygger os utrolig meget. Jeg vil også meget nødigt have at hun skal tænke at jeg er upålidelig, og at jeg altid aflyser. Jeg håber at jeg kan forklare mig godt nok, så jeg ikke ødelægger noget.
Heldigvis fik jeg snakket i telefon med min mor, og jeg kom lidt frem til, hvad der kan være galt. Det hjalp lidt. Jeg tror at det gør rigtig meget, at jeg går her hjemme. Jeg vil rigtig gerne ud og lave noget, og jeg ved at det bare gør min angst værre, ikke at skulle noget hver dag. Jeg er skrevet op til noget der hedder CSV, som er et kursustilbud for sindslidende. Det er nogle fag, man kan tage, uden eksamener, for at lære at gå i skole igen, og lære at kunne være sammen med andre. Men jeg har fået brev om at jeg ikke kan begynde, men at de gemmer min ansøgning. Så jeg skal nok ikke regne med at kunne starte til sommer, derfor vil jeg gerne finde noget andet. Jeg vil så gerne i gang! Men hvad skal det være? Der er noget der hedder Lilleskolen, det er lidt det samme som CSV, det kunne jo sagtens være en mulighed. Men jeg kunne måske godt tænke mig noget andet også, men ved ikke lige hvad. Jo, jeg vil jo gerne bare kunne starte på en uddannelse, men sådan er virkeligheden jo desværre ikke lige nu. Jeg har en lidt hemmelig drøm, om at kunne komme ind på skuespillerskolen, men lige meget hvad, er det jo ikke nu.
Men nu er det jo nu det handler om. Så kunne jeg godt tænke mig noget med kunst, skuespil, dyr, noget højskole agtigt, og jeg vil også gerne lære noget, og føle mig klog.
Alt kan ske, så det håber jeg at det gør. :D
Alt det bedste,
Mathilde
Ingen kommentarer:
Send en kommentar