Jeg synes det er svært at skrive for tiden. Jeg tror det er fordi jeg har lyst til at skrive om glade, lette, sommerlige ting, men min blog handler jo om angst. Det er rent faktisk noget pjat, for det er jo egentligt vidunderligt at have så mange glade tanker, og det vil jeg jo gerne dele - At livet ikke kun er angstanfald, og uorden.
Nu hvor jeg er kommet lidt i gang med at skrive, er der alligevel nogle lidt svære ting jeg kommer i tanke om. Jeg er startet hos en psykiater, hvor jeg går i en gruppe med 5 andre, snart 7 andre. Min psykiater er Naja Jeppesen, i Klaregade 19, Odense C. Jeg vil kraftigt anbefale hende. Mit liv og min situation har ændret sig drastisk siden hun er kommet ind i billedet. Tingene går virkelig hurtigt fremad nu.
Jeg har været i gruppen to gange, og skal derhen for tredje gang i morgen eftermiddag. Jeg er ikke rigtig nervøs, men det ligger hele tiden i baghovedet, at jeg skal noget som ikke er særlig sjovt. Det lægger selvfølgelig en dæmper på humøret, men jeg klarer mig. Når jeg sidder i gruppen, er der slet ikke nogle problemer. Jeg føler mig lidt ung i forhold til de andre, men det er nu stort set de samme følelser vi bærer rundt på, så det glemmer jeg hurtigt. Jeg synes det er svært selv at skulle komme på banen, og begynde at fortælle noget. Hvis bare jeg bliver spurgt, så kan jeg sagtens snakke og fortælle om svære ting. Det er bare svært, når jeg selv skal finde det tidspunkt, hvor jeg vil sige noget. Måske er jeg bange for at komme til at være i vejen for en anden, der lige skulle til at sige noget, eller at der er nogen som har brug for stilheden. Selvom det jo er en samtalegruppe, så det er ikke meningen der skal være stille. Alligevel bliver jeg gang på gang usikker. Det hele bunder vel i frygten for ikke at være god nok, eller ligefrem være forkert. Det er den frygt der ligger bag stort set al min angst og ængstelse. Ikke at kunne slå til. Jeg tænker meget på, hvor den frygt kommer fra. Der er ikke noget entydigt svar, der er altid mange ting der spiller ind. Dog tænker jeg at min mor har gjort alt hvad hun kunne, for at give mig troen på mig selv, andre har ikke.
Jeg er født med en følsom sjæl, og det har spillet en stor rolle, fordi jeg så har været nemmere at påvirke. Ingen har været onde eller lede, men der er så mange andre ting, der kan fjerne tilliden til verden hos børn.
Apropos at have en følsom sjæl, så er det hvad man kalder at være særligt sensitiv. Det er cirka 15-20% af befolkningen. Nogle gange er det rart at kunne komme sig selv i en kasse, hvor man synes at man hører hjemme, for så kan man finde andre der har det på samme måde. Ingen fortjener at tro de er helt alene i verden. Til både særligt sensitive og pårørende til særligt sensitive, vil jeg foreslå bogen "Særligt sensitive mennesker" af Elaine N. Aron. Den forklarer hvad det drejer sig om, og hvordan særligt sensitive oftes reagerer i givne situationer. Det hele er meget håndgribeligt, og overskueligt. Bogen er delt op i små afsnit, så den kan bruges til at slå op i, hvis der er en enkel ting, man vil blive klogere på. Jeg har ikke selv læst hele bogene endnu, men jeg er allerede meget klogere på mig selv og andre. Så jeg vil helt klart anbefale at finde bogen, eller bare undersøge emnet på nettet.
Ih, det var rart at komme i gang med skriveriet igen :)
Alt det bedste,
Mathilde
Ingen kommentarer:
Send en kommentar