Tom mave, fuldt hjerte

Nu er bloggens sommerferie forbi!

Jeg har været i Berlin med min dejlige familie, og vi havde en virkelig hyggelig tur. Jeg mærkede ikke meget til min angst, det gør jeg sjældent når jeg er sammen med nogen jeg er trygge ved, og det gjorde selvfølgelig turen en del bedre.

Vi var 6 mennesker afsted sammen, og det var lidt overvældende for mig til tider, og nok også for de andre :P Men nu hvor jeg er kommet hjem, synes jeg faktisk det er lidt svært at være alene. 

Det var rigtig rart med de faste rutiner, og at vi skulle noget hver dag. Det er jeg jo overhovedet ikke vant til. Med hensyn til rutinerne, har jeg, det sidste lange stykke tid, ikke været så god til at få spist ordentligt og nok gange om dagen, og efter jeg er kommet tilbage fra Berlin, hvor det hele var planlagt, er det gået helt galt. Jeg kom hjem fra Berlin lørdag aften, og tog i byen med nogle venner et par timer senere, og om det er alkoholen der har spillet ind skal jeg ikke kunne sige, men da jeg tirsdag aften skulle spise hos min onkel, kom jeg i tanke om at jeg ikke havde spist siden lørdag aften, hvor jeg fik to cheeseburgere på McD. Det er cirka tre dage uden mad. Og ærligt talt også uden særligt meget væske. Jeg har ikke fortalt det til nogen, for jeg synes selv det virker lidt for langt ude, og jeg ved at min mor og mormor ville have fået et bekymringsanfald, hvis de havde fået det at vide, lige da jeg kom i tanke om det. 

Det er de mærkeligste ting der kan ske i hovedet og kroppen, uden at man rigtig opdager det, før bagefter. Det er ret skræmmende, men nu er jeg i det mindste på rette kurs igen.

Og der er også gode ting at skrive om. Jeg har fået en netværksgruppe igennem Ungdomshuset, og de er bare alle sammen så søde. Vi var på café i går, og jeg hyggede mig simpelthen så meget. Jeg kan bare være mig selv, de ved hvordan det er at have det svært, og de kender selv til nogle af de problemer jeg har. Men de ved også hvordan det er at være glad og lykkelig og en ung person, der bare gerne vil have det godt, og være som de andre. Vi har kun mødt hinanden få gange, men jeg vil gå så langt som at sige, at de er mine venner. Særligt Morten fra gruppen har vundet mit hjerte. Han er så skøn! Et lille crush, på den helt kun venne agtige måde :) Han forstår mig, og jeg forstår ham, det er alvorligt og sjovt, og det er det hele. I morgen tager han med ned og besøger min mor, der er Kirsebærfestival i byen, så det bliver kanon :D Jeg glæder mig rigtig meget!

Alt det bedste,

Mathilde